Glædelig Vintersolhverv

I dag er det vintersolhverv. Det betyder, at vi står midt i det mørkeste, vi kommer til at opleve i år. Og så vender det. Fra nu af bliver lyset langsomt mere insisterende. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig til ikke både at vågne i mørke og komme hjem i mørke.

Vintersolhverv har været en stor begivenhed længe før kristendommen kom til. Dengang blev dagen betragtet som nytår – som et punkt, hvor solen døde og genopstod. Nogle steder holdt man sig vågen natten mellem den 21. og 22. december for at sikre sig, at solen virkelig ville stå op igen.

Noget af den optagethed af lyset lever stadig i os. Vi tænder stearinlys, hænger lyskæder op og spænder en stjernehimmel ud over strøget, så vi kan gå i lysets skær, mens vi køber julegaver. Vi vil så gerne have lyset tilbage.

Og det er godt. Men måske går vi, i vores iver efter at tænde lys, glip af noget vigtigt: muligheden for at lære mørket at kende. At blive mørkekendere. At vide, h

vordan mørket ser ud. At erfare, at selv når man ikke kan se en hånd for sig, er det ikke nødvendigvis farligt. 

Går man en tur i en mørk skov, kan tankerne løbe løbsk. Mørket kan føles klaustrofobisk. Følger nogen efter mig? Er jeg på rette vej? Hvor er jeg? Og hvis mørket virkelig får fat, kan spørgsmålet til sidst blive: Hvem er jeg?

Men den, der kender mørket, ved også noget andet: Det varer ikke ved. Der kommer altid lys igen. Er det mørkt, fordi det er nat, vil solen stå op. Man skal bare vente. Og hvis man er bange, må man vente på en mørkekender. Èn, der tør gå derhen, hvor man selv ikke kan se, og tager én i hånden.

Vi skal ikke være bange for mørket. Vi skal lære det at kende. For når vi gør det, kan lyset skinne i mørket – og mørket griber det ikke. 

Ideer til hvordan du kan øve dig på at blive mørkekender: 

• Sæt dig på en bænk et mørkt sted – alene eller med en, du holder af – og vær stille et øjeblik. 

• Skriv en note til dig selv om det, der gør dig bange. Vær ærlig. Det er ikke farligt at blive bekendt med det, du frygter. 

• Skriv en note til dig selv om det, der giver dig mod. Vær ærlig. Det er ikke farligt at give dig selv ros. 

• Husk: hvad end du har det svært lige nu, hvad end du frygter, hvad end du er optaget af – er er du aldrig alene.