Et kor for dig, der er vild med gospel, fede hits og højt humør!
Fællesklang Aarhus er for alle unge mellem 18-35 år, og koret køres i samarbejde med UngK i Aarhus. 

Hvad synger vi?
Vi synger en blanding af kendte hits, mindre kendte arrangementer og lækre gospelsange.

Hvor og hvornår?
Vi øver i UngK i Aarhus, Nørre Allé 23K, 8000 Aarhus C hver mandag aften kl. 19-21.

Hvad øver vi op til?

Vi øver op til korets egne store koncerter sidst på sæsonen, arrangementer i UngK, fælleskoncerter med Fællesklang Odense, -Aalborg og -København, samt en koncert på Psykiatrisk Hospital. 

 

Tilmelding
Tilmelding til Fællesklang Aarhus foregår ved, at du overfører kontigentet til vores mobilepay: 92137, eller til reg.nr. 9570, kontonr. 0012670516.
Det koster 300 kr. at være med. Man betaler i forbindelse med tilmeldingen. 
OBS: Vi har en begrænsning på 160 korsangere. 

 
Hvorfor skal jeg være med?
- Fordi du bliver i godt humør af at synge!
- Fordi du er vild med det fællesskab, der opstår, når man synger sammen!
- Fordi du synes, det er fedt at optræde sammen med andre!
- Fordi du elsker kage og hygge!

Hvordan skal jeg forberede mig derhjemme?
Alle stemmerne til de forskellige sange bliver lagt ud som lydfiler i korets fælles dropbox-mappe, og dem lytter man til inden korøvningen, så man er nogenlunde med.

Hvad skal jeg medbringe?
Et krus til kaffepausen, en blyant og dit gode humør!

Program

Programmet for efterårssæsonen kan snarest ses HER

Interesseret? 

Bliv en del af facebook-gruppen "Fællesklang Aarhus", og hold dig informeret om korets opstart. Find facebookgruppen her.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:

Formand Anne Sofie Bach, formand@fællesklang.dk
 

Fællesklang Aarhus blev frivilligt opstartet af korleder Karen Louise Clausen i foråret 2014 og ledes nu af Johanna Spanggaard Poulsen, cand. mag. i musikvidenskab og religionsvidenskab, og Rikke Jepsen, cand. mag. i musikvidenskab og idræt. 

www.underdogs.dk